Dark Lyrics
SUBMIT LYRICS LINKS METAL LYRICS - CURRENTLY 13 800+ ALBUMS FROM 4500+ BANDS
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ#

VANIR LYRICS

1. Af Braget Æt




2. Gildet


Natten den er mørk, og månen den står højt
Et gilde står for døren, ved Odin der skal festes
Svinet plejes, mjøden mejes, tønder fyldes op
Intet mjød vi levne vil, natten den er lang

Dysterhed finder sted i sjæle tro
Varmen fra ildstedet fylder hele rummet
Mod og ære, tapperhed viger jætter bort
Denne aften varer evigt, løft jeres horn

Våbenbrødre, løft jeres horn
Lad øllet skylle for høje Odin
Thors hammer slår på himmelen
En perfekt aften for et herligt gilde

Sorg og død vi glemme vil i Asgårds sal
Her guder og krigere drikker alle lige
To kvinder til hver en mand og mjød som havets bund
Et gilde i al evighed, natten varer ved

Som sejrshære på slagmarken, vi fejre skal
Vi æder, drikker og hylder vores døde
Vore faldne folk vi sender bort i flammerne til søs
Hvor krigergildet venter dem i Valhallas sal

Våbenbrødre, løft jeres horn…
Våbenbrøde, løft jeres horn…


3. Elverkongens Brud


Jeg stilte mig en sommerkvæld og tømte mit bæger
Pludselig sang og strengespil, tre hvide møer kære
Som dunst over sommereng så flygtigt til at skue
Vogt dig min pige, for Elverkongen ser dig

Vogt dig, vogt dig
Vogt dig, min pige,
Hvis elverkongen ser dig
Ta’r han dig til sit rige

Ved aftendug du frygte skal at fare ud i mørket
Hans møer hinsides drager dig, med bånd omkring dig slå
For Elverkongen venter dig, at ta’ dig til sit rige
Vogt dig min pige, for Elverkongen ser dig

Vogt dig, vogt dig…

Med sin ring han binder dig, for evigt under højen
For evigt der du danse skal, klædt i tågefløjl
Thi du hans brud for altid skal for elverkongen danse
Vogt dig min pige, for Elverkongen ser dig

Vogt dig, vogt dig…

Vogt dig, vogt dig
Vogt dig min pige
For Elverkongen så dig
Og tog dig til sit rige


4. Særimners Kød


Einherjer fester i Odins sal
Fyldt er fade og hver pokal
Brygvir, skænk os gylden mjød
Andrimner, skænk os Særimners Kød

Over bifrost går vor færd
Til evig fest i Valhalla
Med os bragt vor mod og sværd
Til kamp for jætternes nederlag

På slagmarken vi mødes skal
Hver morgen for at kæmpe
Hver aften når vi vender hjem
Ingen, vor fest kan dæmpe

En skål skal lyde for Brygvirs Mjød
Hil dem i Odins skød
Hey, de faldne er ej død’
Hver aften de æder af Særimners Kød

Einherjer fester i Odins sal…

Løft dit krus og hold det højt
Nyd de gyldne dråber
Hver dag vi kæmper hårdt og drøjt
Her er ingen plads til tåber

Fjendskab er her intet af
Kun sang fra lystigt kor
En fest i Valhal er hver dag
Altid tid til Druk og Hor.

I Valhal vi mødes når livet er slut
Drikker og synger til Brages lut
Brodersbånd bli’r aldrig brudt
Intet i livet er fortrudt

Einherjer fester i Odins sal…

Fyld det krus til randen op
Lad festen evigt vare
Til den dag hvor gjalderhorn
Den blæser op til fare

Lad festen stå til evigt tid
Lad ingen ondskab dyrke
Brødre løft jeres våben højt
En skål for gudernes styrke!

Einherjer fester i Odins sal…


5. Rejsen Til Udgårdsloke


Udgårdslokes gæstfrihed
Fordrejet og formørket
Skrymers pande af granit
Pandeskallen, holde sit

Et måltid for en hær står frem
En kamp mod ilden Loke tabt
Hurtig som vinden, han løbe kan
Mod Udgårdslokes tanker

Jætten Skrymer advarer Thor
Om at drage øst, hvor Udgårdsloke bor
Ingen ase velkommen her
Thor spottede Skrymer, drog til Lokes gård

En dans med Elle trak livet ud
Midgårdsormen i kattens hud
Et krus med mjød, han tømme skal
Et hav i drikkehornet

Thor ej fundet sin overmand
En løgn for ham, står tryllespandt
Udgårdsloke, falsk og snu
Han førte Thor bag lyset

Jætten Skrymer advarer Thor…
Jætten Skrymer advarer Thor…


6. Suttungs Mjød


Lad øllet skylle frit fra fade
Alle folk skal være glade
Fyld dit krus til randen op
Lad øllets lykke forgifte din krop
Drik da ud af den skønne drik
Og giv til dem der ikke fik
Mærk hvordan øllet kan trylle
Når alle folk bli’r skide fulde

Kvinde kom med mere øl!

Hey! Bring øllet til vores bord
Hil Odin og mægtige Tor
Hey! ønsket er ej så fromt
Intet krus skal være tomt!
Intet krus skal være tomt!

Da Odin smagte Suttungs mjød
Da blev han tændt af digterglød
Trende nætter i bjerget han lå
I Gunløds blide sengestrå
Forførte hende tre nætter lange
Og tømte tønden af flere gange
Da fløj han ud af bjergets hi
For alkohol gør sindet fri

Drik ud for hvor gud den mægtige Tor!

Hey! Bring øllet til vores bord
Hil Odin og mægtige tor
Hey! Ønsket er ej så fromt
Intet krus skal være tomt!
Intet krus skal være tomt!


7. Lokes Listighed


Lokes listighed er ej for dåre at beskue
Et væddemål mod Sindre’s kunst var ikke svær at kue
Dværgene forrådte han, for egen vindings gunst
Bedragerisk og nederdrægtig, mestrer løgnens kunst

Loke’s listighed fylder ord med mørke…

Slangetunge hvisker blidt for ordet er hans styrke
Loke’s listighed, et spil for dine øjne
Vogt dig slangetungens ord, der stinker grumt af løgne

En mistelten blev Balders død, ved Høders hånd at falde
Loke snød den blinde gud, og sorgen ej påkalde
Fenrisulven, Midgårdsormen, Thor og Odins endeligt
Kaosfader kaldes han, aseguders mareridt

Loke’s listighed fylder ord med mørke…

I Ægirs sal der vagte han gudernes vrede
Med grumme løgne og bedrag, en ulv I fåreklæde
Slangetungen ytred’ ord for guder at bedrøve
Straffen falder for den mand der guders magt berøve

Loke’s listighed fylder ord med mørke…

Kaosfader, blodsforrædder, vogt dig gudernes vrede
Din niddingsdåd den glemmes ej, ej Asgård du betræde.
Narfes tarme bli’r dit bånd, skriget runge I Jotunheim
Slangetunge, jætteunge, din hvisken høres ej igen

Lokes listighed, fylder ord med mørke…


8. Niddings Dom




9. Holmgang


Niddingsdåd er hændt
Broderbåndet brændt
Jeg glemmer ej din dårskabs dåd
Betale må du med dit blod.

Niddingsdåd er hændt
Broderbåndet brændt
Trefoldigt “nidding” lyde skal
Din skændselshandling bli’r dit fald

Forsvar dig nidding, grib dit sværd.
Forsvar dig nidding, vis dit værd.

Holmgang, Holmgang
Dit liv det synger på sidste sang
Nidding, smag mit nådesstød
Din niddingsdåd da bli’r din død.

Til holmens hvide sand
Til kamp til sidste mand
Din falske ære redder ej
Det skæbnefald der venter dig

Til Holmens hvide sand
Til kamp til sidste mand
Ære får du ej heraf
Den tvekamp bli’r dit nederlag

Græd da ej du pigelil
Min skæbne bli’r ej Heldrasil
Æreløs jeg vandrer ej
Valkyrierne de hente mig
Over Bifrosts bue skøn
Æresdøden bliver min løn
Frelst er jeg fra dødens dal
Min plads er nu i Odins sal.

Over bifrosts bue skøn
Æresdøden bliver min løn
Frelst er jeg fra dødens dal
Min plads er nu i Odins sal.
Hyldet af valkyriers kor
Når jeg betræder Asgårds jord
Mellem krigere stolt som få
Skal mit navn for evigt stå

Nidding, fat dit sværd
Nyd din sidste færd
Når solen den står over land
Dit blod skal flyde på holmens sand

Nidding, fat dit sværd
Nyd din sidste færd
Når solen står på himlen rød
Du smage skal mit nådestød.

Blodet rinder frit
Ved livets sidste skridt
Du føler livet svigter dig
Når niddingsdåden hævner sig
Blodet render frit
Ved livets sidste skridt
Mærk dit sidste åndedrag
Din æresdød den bli’r din arv.


10. Togtet


Odin, vær med os i kamp
Giv runernes kraft til vor arm og sværd
Thor, giv os din fluesvamp
Njord, led os gennem havets storm
Vores kamplyst er enorm
Frigg vær hos dem vi har kær

Økser smeder bånd med sværd
Det er i kampen vi vise vort værd
Troen på Odin vinder slaget
Tro på vi til Asgård bli’r taget

Hvert et hav og hver en flod
Skal farves røde af fjendeblød
Ryg mod ryg vi kæmper stolt
Økser hugger, skjolde brydes
Bersærkergangens blodrus nydes
Med fjendernes hoveder spiller vi bold

Økser smeder bånd med sværd…

Hvis jeg halmdøden lide vil
Vil jeg i armod drage mod Hel
Jeg vil vandre i Balders spor
Skal jeg på slagmarken møde min død
Brænd da på mit skib, mit kød
Og byd mig til fest ved Odins bord.

Økser smeder bånd med sværd…


11. Langt Over Havet


Krigere af aseæt drager mod nord
Havet bruser, vor bøn går til Njord
Storme slår stærkt mod åre og mast
Mandsmod og styrke ombord som vor gast

På togt for vore folk og i kongens ed
Må ingen mand møde en niddings død
Klar til at dø fra vor jordiske bod
Klar til at kæmpe med bersærkers mod

Blodet fra vore brødre i den iskolde fjord
Over Bifrost dem vente vil Valhallas port
Valkyrierne tar´ os fra slagmarkens støv
I Valhallas sal venter kvinder og mjød.

Langt over havet på slagmarkens jord
Trods sejr vi længes mod landet i nord
Heimdal skue vore faldende folk
Einherjer vandrer på slagmarken stolt

Vi andre må vente vor helte død
På gildet, øllet og Særimners kød
Trods fjendernes hoveder og blod det flød
Savner vi mjød og vore kvinders skød

Blodet fra vore brødre i den iskolde fjord…
Søfarer på havet og brødre af Thor
Knuser vore fjender ved plyndring og mord
Skibene fyldes med trælle og guld
Men intet kan måles med nordisk muld

Varmen bredes fra klosterets flammer
Stilheden brydes af trællenes jammer
For Odin og Njord vi ofrer dem
Må bølgerne bringe os sikkert hjem

Blodet fra vore brødre i den iskolde fjord…



Andreas Bigom ‒ Vocals, keys
Mike Pedersen ‒ Vocals (additional)
Sara Oddershede ‒ Bagpipes, flute
Phillip Kaaber ‒ Guitars
Lars Bundvad ‒ Bass
Martin Håkan ‒ Drums, percussion
Sabrina Glud ‒ Violin

Thanks to sanchez638 for sending these lyrics.


Submits, comments, corrections are welcomed at webmaster@darklyrics.com


VANIR LYRICS

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ#
SUBMIT LYRICS LINKS METAL LYRICS - CURRENTLY 13 800+ ALBUMS FROM 4500+ BANDS
- Privacy Policy - Disclaimer - Contact Us -